{"href":"https://api.simplecast.com/oembed?url=https%3A%2F%2Fbrydningstid.simplecast.com%2Fepisodes%2Fdateringer-explainer-_OKQHX2n","width":444,"version":"1.0","type":"rich","title":"Dateringer explainer","thumbnail_width":300,"thumbnail_url":"https://image.simplecastcdn.com/images/9da0ba6b-fe43-42fb-a0a3-509300137905/77ab1a99-5849-4271-b8e4-a7916c4e6b60/brydningstidpostsny1.jpg","thumbnail_height":300,"provider_url":"https://simplecast.com","provider_name":"Simplecast","html":"<iframe src=\"https://player.simplecast.com/2d5849d5-910f-406d-a9e4-01f0713500ad\" height=\"200\" width=\"100%\" title=\"Dateringer explainer\" frameborder=\"0\" scrolling=\"no\"></iframe>","height":200,"description":"De første dateringer, man kunne bruge i arkæologien, var de relative. Gennem mange udgravninger begyndte man at opbygge et puslespil af viden, der efterhånden blev meget omfattende. Med atomalderen åbnedes op for en mængde dateringsmetoder, der var baseret på viden om radioaktivt henfalds konstante hastighed. Den mest kendte af dem er kulstof 14, som stadig er den mest anvendte. Der findes flere dateringsmetoder, og de supplerer hinanden, og øger hele tiden vores viden om hvor i oldtiden genstande befandt sig.\nMedvirkende: Mads Lou Bendtsen, ph.d.-studerende ved Århus Universitet og gæsteforsker ved Nationalmuseet.\n"}