{"href":"https://api.simplecast.com/oembed?url=https%3A%2F%2Fsund-fornuft.simplecast.com%2Fepisodes%2Finfluenceransvar-Krt2zk_Q","width":444,"version":"1.0","type":"rich","title":"Influenceransvar","thumbnail_width":300,"thumbnail_url":"https://image.simplecastcdn.com/images/f1c51995-4dfc-450b-a06c-79763c807d81/6cd64dcd-34bd-48b5-a65b-e483e70ce5fc/test6.jpg","thumbnail_height":300,"provider_url":"https://simplecast.com","provider_name":"Simplecast","html":"","height":200,"description":"Over de seneste måneder er debatten om influencere og deres ansvar for alvor rykket ind på danske sociale medier – og Sophie Birch står midt i den. Sammen med skønne beskeder ryger der også en del af den anden slags i indbakken: hvad i alverden blander en 25-årig ernæringsuddannet sig i?\n\nSå denne uge vender Sophie bordet. Episoden er bygget op som et krydsforhør, hvor spørgsmålene er sat sammen af de rigtige kommentarer og kritikpunkter, hun har fået – og hun svarer på dem ét ad gangen. Ingen løftet pegefinger, bare et forsøg på at forklare sig, når man ellers kun har ét minut på TikTok.\n\nSpørgsmålene i episoden:\n\n\"Hvad er problemet i, at folk gerne vil være sunde?\" – hvorfor det aldrig er den enkelte video eller challenge, men de tusind, der siger det samme, og hvordan normer bliver skabt\nBryllupskroppen – hvorfor Sophie selv fravalgte en bridal-serie, selvom hun også fik lavet negle og vipper\n\"Folk bestemmer da selv\" – jo. Men hvis mennesker ikke blev påvirket af hinanden, ville reklamer ikke virke, og ingen ville betale millioner for influencer marketing\nEr dine sundhedsregler egentlig dine egne? – et lille spørgsmål at stille sig selv en gang imellem\n\"Det er da deres egen krop\" – hvorfor kritikken ikke handler om kroppen, men om kommunikationen: forskellen på et personligt valg og det samme valg lavet til content\nHvor ansvaret begynder – ikke ved 500.000 følgere, men i det øjeblik man deler\nTransparens-dilemmaet 🤔 – er det ærligt at fortælle om peptider og indgreb, eller bliver ærligheden også markedsføring, der normaliserer og introducerer?\n\"Hvorfor skal I fagpersoner altid vente på forskning?\" – forskellen på \"det virkede for mig\" og \"det er sikkert nok at anbefale til mange mennesker\" – og hvorfor unge ikke skal bruge deres kroppe som forsøg\n\"Må influencere så ikke fejle?\" – jo! Problemet er ikke at tage fejl, men ikke at ville lytte, når nogen siger det\n\nMålet er ikke, at alle skal være enige med Sophie. Det er, at vi bliver bedre til at stille spørgsmål til det sundhedsindhold, vi møder – også når det kommer fra nogen, vi godt kan lide. For problemet er ikke, at mennesker gerne vil være sundere. Det opstår, når personlige valg bliver til sundhedsbudskaber, rigtig mange møder igen og igen.\n\nSundhed skal gerne give dig mere frihed. Ikke flere regler.\n\n💬 Send gerne episoden videre – til en, du er uenig med, en der har fulgt debatten, eller en der arbejder med unge og kunne bruge et afsæt til en snak om sociale medier, sundhed og kildekritik. For samtalen rykker sig nok ikke i kommentarsporet.\n\n🎧 Næste gang: hvordan man bedst skaber nye vaner efter sommerferien. Indtil da: stay tuned og stay fornuftig!\n\nVært: Sophie Birch \n\nProducer og post-produktion: Kasper Møller \n\nSoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren \n\nRedaktør: Sidsel Kaae Nørgaard \n\nLitteraturliste\n\nBandura, A. (1977). Social learning theory. Prentice Hall.\n\nBandura, A. (2001). Social cognitive theory of mass communication. Media Psychology, 3(3), 265–299. https://doi.org/10.1207/S1532785XMEP0303_03\n\nChou, W.-Y. S., Oh, A., & Klein, W. M. P. (2018). Addressing health-related misinformation on social media. JAMA, 320(23), 2417–2418. https://doi.org/10.1001/jama.2018.16865\n\nCoates, A. E., Hardman, C. A., Halford, J. C. G., Christiansen, P., & Boyland, E. J. (2019). Social media influencer marketing and children's food intake: A randomized trial. Pediatrics, 143(4), e20182554. https://doi.org/10.1542/peds.2018-2554\n\nEngel, E., Gell, S. A., Heiss, R., & Karsay, K. (2024). Social media influencers and adolescents' health: A scoping review of the research field. Social Science & Medicine, 340, 116387. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2023.116387\n\nFynbo, L., Rayce, S. B., Hoffmann, S. H., Thøstesen, A., Linander, C. S., Dam, A., & Tønnesen, S. (2022). Digitalt mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt unge: Et systematisk litteraturreview. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/digitalt-mediebrugs-betydning-for-sociale-relationer-faellesskaber-og-stress-blandt-unge-rv7dnkvn/\n\nHolland, G., & Tiggemann, M. (2016). A systematic review of the impact of the use of social networking sites on body image and disordered eating outcomes. Body Image, 17, 100–110. https://doi.org/10.1016/j.bodyim.2016.02.008\n\nJiotsa, B., Naccache, B., Duval, M., Rocher, B., & Grall-Bronnec, M. (2021). Social media use and body image disorders: Association between frequency of comparing one's own physical appearance to that of people being followed on social media and body dissatisfaction and drive for thinness. International Journal of Environmental Research and Public Health, 18(6), 2880. https://doi.org/10.3390/ijerph18062880\n\nNutbeam, D. (2000). Health literacy as a public health goal: A challenge for contemporary health education and communication strategies into the 21st century. Health Promotion International, 15(3), 259–267. https://doi.org/10.1093/heapro/15.3.259\n\nNutbeam, D. (2008). The evolving concept of health literacy. Social Science & Medicine, 67(12), 2072–2078. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2008.09.050\n\nOdgers, C. L., & Jensen, M. R. (2020). Annual Research Review: Adolescent mental health in the digital age: Facts, fears, and future directions. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 61(3), 336–348. https://doi.org/10.1111/jcpp.13190\n\nOttosen, M. H., & Andreasen, A. G. (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. https://www.vive.dk/da/udgivelser/boern-og-unges-trivsel-og-brug-af-digitale-medier-yzeg4ovk/\n\nPowell, J., & Pring, T. (2024). The impact of social media influencers on health outcomes: Systematic review. Social Science & Medicine, 340, 116472. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2023.116472\n\nSomenta. (u.å.). Rapporter og analyser om unges digitale liv og sociale medier. https://somenta.dk/\n\nStatens Institut for Folkesundhed. (2023). Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2023. Syddansk Universitet.\n\nStice, E. (2002). Risk and maintenance factors for eating pathology: A meta-analytic review. Psychological Bulletin, 128(5), 825–848. https://doi.org/10.1037/0033-2909.128.5.825\n\nSundhedsstyrelsen. (2020). Digital mediebrugs betydning for sociale relationer, fællesskaber og stress blandt børn og unge. https://www.sst.dk/udgivelser/2020/Digital-mediebrug-blandt-boern-og-unge\n\nSundhedsstyrelsen. (2023). Sociale medier påvirker unges sociale liv og trivsel på godt og ondt. https://www.sst.dk/nyheder/2023/Sociale-medier-paavirker-unges-sociale-liv-og-trivsel-paa-godt-og-ondt\n\nSwire-Thompson, B., & Lazer, D. (2020). Public health and online misinformation: Challenges and recommendations. Annual Review of Public Health, 41, 433–451. https://doi.org/10.1146/annurev-publhealth-040119-094127\n\nValkenburg, P. M., Meier, A., & Beyens, I. (2022). Social media use and its impact on adolescent mental health: An umbrella review of the evidence. Current Opinion in Psychology, 44, 58–68. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.08.017\n\nVraga, E. K., & Bode, L. (2020). Defining misinformation and understanding its bounded nature: Using expertise and evidence for describing misinformation. Political Communication, 37(1), 136–144. https://doi.org/10.1080/10584609.2020.1716500"}