{"href":"https://api.simplecast.com/oembed?url=https%3A%2F%2Fsund-fornuft.simplecast.com%2Fepisodes%2Ftiktok-videnskab-hDT_akM2","width":444,"version":"1.0","type":"rich","title":"TikTok-videnskab","thumbnail_width":300,"thumbnail_url":"https://image.simplecastcdn.com/images/f1c51995-4dfc-450b-a06c-79763c807d81/6cd64dcd-34bd-48b5-a65b-e483e70ce5fc/test6.jpg","thumbnail_height":300,"provider_url":"https://simplecast.com","provider_name":"Simplecast","html":"<iframe src=\"https://player.simplecast.com/c1461243-2bce-4d0b-8b2c-dfc321d92477\" height=\"200\" width=\"100%\" title=\"TikTok-videnskab\" frameborder=\"0\" scrolling=\"no\"></iframe>","height":200,"description":"Sophie Birch har kritiseret en stor profil for at promovere peptider – og fik hele bro-miljøet efter sig og sin uddannelse. Så denne uge handler det om, hvorfor selvsikkerhed så ofte slår faglighed på sociale medier.\n\nEpisoden gennemgår de mekanismer, der får sundhedsindhold til at virke overbevisende – fra autoritetsillusion og cherry picking til algoritmens ekkokammer – og slutter med en håndfuld konkrete spørgsmål, du kan stille dig selv næste gang nogen vil gøre dig bange for en fødevare. 🔍\n\nPointen er ikke, at du skal stole mere på Sophie. Den er, at du skal blive bedre til at stille spørgsmål – også til hende.\n\nFølg Sund Fornuft og få endnu mere indhold og afmystificering på både TikTok og Instagram. \n\nVært: Sophie Birch\n\nProducer og post-produktion: Kasper Møller \n\nSoMe-videoer: Kasper Møller og Rose Vermehren \n\nRedaktør: Sidsel Kaae Nørgaard \n\nLitteraturliste\n\nAmerican Psychological Association. (2025). Using psychological science to understand and fight health misinformation: An APA consensus statement. American Psychologist. Advance online publication. https://doi.org/10.1037/amp0001598\n\nBirch Olsen, S. (2026). Når sundhed trender: Kvalitativ undersøgelse af TikToks sundhedsdiskurser [Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole]. \n\nDechêne, A., Stahl, C., Hansen, J., & Wänke, M. (2010). The truth about the truth: A meta-analytic review of the truth effect. Personality and Social Psychology Review, 14(2), 238–257. https://doi.org/10.1177/1088868309352251\n\nDigitaliseringsministeriet. (2024). Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2024/danskerne-holdning-til-den-demokratiske-samtale-paa-online-platforme\n\nDigitaliseringsministeriet. (2025). Tech-giganter og demokrati: Kunstig intelligens, misinformation og digitale platforme. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2025/tech-giganter-og-demokrati-kunstig-intelligens-misinformation-og-digitale-platforme\n\nDunning, D. (2011). The Dunning–Kruger effect: On being ignorant of one's own ignorance. I J. M. Olson & M. P. Zanna (Red.), Advances in Experimental Social Psychology (Bd. 44, s. 247–296). Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-385522-0.00005-6\n\nFazio, L. K., Brashier, N. M., Payne, B. K., & Marsh, E. J. (2015). Knowledge does not protect against illusory truth. Journal of Experimental Psychology: General, 144(5), 993–1002. https://doi.org/10.1037/xge0000098\n\nIoannidis, J. P. A. (2005). Why most published research findings are false. PLoS Medicine, 2(8), e124. https://doi.org/10.1371/journal.pmed.0020124\n\nPennycook, G., & Rand, D. G. (2019). Lazy, not biased: Susceptibility to partisan fake news is better explained by lack of reasoning than by motivated reasoning. Cognition, 188, 39–50. https://doi.org/10.1016/j.cognition.2018.06.011\n\nRozenblit, L., & Keil, F. (2002). The misunderstood limits of folk science: An illusion of explanatory depth. Cognitive Science, 26(5), 521–562. https://doi.org/10.1207/S15516709COG2605_1\n\nSharevski, F., Vander Loop, J., Devine, A., Jachim, P., & Das, S. (2024). Debunk-It-Yourself: Health Professionals' Strategies for Responding to Misinformation on TikTok. arXiv. https://arxiv.org/abs/2412.04999\n\nvan der Linden, S. (2023). Foolproof: Why misinformation infects our minds and how to build immunity. W. W. Norton & Company.\n\nvan der Linden, S., Roozenbeek, J., & Compton, J. (2022). Misinformation: Susceptibility, spread, and interventions to immunize the public. Nature Medicine, 28, 460–467. https://doi.org/10.1038/s41591-022-01713-6\n\nVosoughi, S., Roy, D., & Aral, S. (2018). The spread of true and false news online. Science, 359(6380), 1146–1151. https://doi.org/10.1126/science.aap9559\n\nDer er anvendt klip fra følgende kilder:\n\nhttps://www.tiktok.com/@max_panko\nhttps://www.tiktok.com/@timelessbear\nhttps://www.tiktok.com/@fleshfueled\nhttps://www.tiktok.com/@nat_wolny"}